Skoven ligger lige i baghaven
Med adresse i en af de nye lejeboliger i Kirkebjerg er du tæt på flere skove med et rigt dyre- og planteliv samt aktiviteter til store og små. Når bylivet og hverdagen bliver for meget, kan du på en kort cykeltur komme ud i skoven og fylde lungerne med frisk luft og mærke overskuddet strømme tilbage til kroppen. Vi vil her give dig et lille indblik i, hvad du bl.a. kan opleve i skovene omkring Kirkebjerg.
Brøndbyskoven
Brøndbyskoven er placeret under 10 minutters cykeltur fra Kirkebjerg og er en relativ ny skov. De to første træer blev plantet i 1952. Skoven er i dag tæt beplantet af bøgetræer og er en af Vestegnenes mest benyttede åndehuller. Et godt sted at fare vild, hvis du gerne vil komme lidt væk fra det hele. Den eneste åbning i skoven er Festpladsen med flere bålsteder, borde og bænke, hvor du kan hygge med familie og venner. Her finder du også naturlegeplads og træningsfaciliteter, hvor unge og gamle kan udforske egne evner til at klatre og kravle. Slut dagen af på Restaurant Engtoftegård, der er placeret ved den ene indgang. Her kan du få lidt lækkert smørrebrød og en kold øl fra det lokale bryggeri, Skands, mens du nyder den flotte udsigt til skoven.
Bakkeskoven
I forlængelse af Brøndbyskoven på den anden side af Brøndbyøstervej finder du Bakkeskoven. Bakkeskoven har et varieret landskab med vandhuller, søer og en bred, åben slette, der skær sig igennem skoven. Den nordlige del er genial for hundeejerne, da de firbenede venner kan hygge sig i den 13 hektar store hundeskov uden snor. Et areal, der svarer til 18 fodboldbaner. Det er et populært udflugtsmål, så der er god mulighed for at få en snak om løst og fast med de lokale, mens I ser hundene boltre sig på de store områder.
Vestskoven
15 minutters cykeltur fra Kirkebjerg finder du Danmarks største nye skov, Vestskoven. Her kan du opleve et varieret landskab med 10 millioner træer, store sletter, bakkelandskaber, lysninger, søer, stier og den kunstigt skabte bakke, Herstedhøje. Herstedhøje er 67 meter høj, og heroppe kan du opleve en storslået udsigt over Vestegnen. Fra toppen kan du mod øst se Københavns tårne og bygninger, mod vest kan du se spirene på Roskilde Domkirke, og på en klar dag kan du mod syd se Stevns Klint. I Vestskovens Naturcenter kan du få tips til gode udflugter i skoven, og dagen kan sluttes dagen af ved en af bålpladserne, mens der nydes lidt mad og dagens oplevelser fordøjes.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og følg med på vores Facebook-side, hvor vi deler nyheder og historier fra Kirkebjerg.