Kom ud i naturen

Når bylivet og hverdagen bliver for meget, kan du på en kort cykeltur fra Kirkebjerg få tømt hovedet med en frisk dukkert på stranden. Eller du kan tage en tur i skoven, hvor du kan fylde lungerne med frisk luft og mærke, hvordan overskuddet strømmer tilbage i kroppen.

Hvis du skal brænde energi af, kan du også finde en masse aktiviteter til store og små på land eller til vands.

Brøndbyskoven

Besøg Brøndbyskove. En tæt beplantede bøgeskov, hvor du kan finde mange forskellige dyr og planter samt opleve trækronernes flotte farver, der skifter med årstiderne. Der lever omkring 130 forskellige fuglearter, som du kan lytte efter, når du går, cykler eller løber på en af skovens mange stier.

Bakkeskoven

I forlængelse af Brøndbyskoven ligger Bakkeskoven, hvor du finder et mere varieret landskab. Her er både skov, åbne sletter, små søer og vandhuller. Tag familien under armen, og slå jer ned ved en af de mange naturlige opholdssteder, hvor I kan nyde en dag i det grønne.

Strandparken

Strandparken

Pak strandtasken, og tag en tur til den syv kilometer lange Strandpark. Her kan du og familien nyde en dejlig dansk sommer på tæppet eller tage en tur i bølgen blå. Vandet er kendt for at være meget rent, så I kan roligt tage en dukkert fra en af de 12 badebroer eller prøve kræfter med SUP-boardet eller snorklen.

Vestskoven

Vestskoven er Danmarks største nye skov på hele 1.400 hektar. Dyrelivet er mangfoldigt, og du kan opleve alle almindelige dyrearter, som findes i de danske skove. Du kan også besøge naturcentret, og finde ud af, hvor du har de bedste chancer for at møde et rådyr, en tårnfalk eller måske en grævling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og følg med på vores Facebook-side, hvor vi deler nyheder og historier fra Kirkebjerg.