Kirkebjergs nye aktivitets- og kulturhus Kernen er åbnet

Fællesskabet i Kirkebjerg har fået et nyt samlingspunkt med åbningen af aktivitets- og kulturhuset Kernen på Kirkebjerg Parkvej. Med en stor åbningsfest, hvor Brøndbys borgmester, Kent Max Magelund, holdt tale, kunne beboere i Kirkebjerg og andre inviterede opleve Kernens mange spændende tilbud.

I Kernen kan du bl.a. gå på opdagelse i Dagligstuen, Galleriet, Pulsen, Kontoret, teater- og multisalen Kulturen og ikke mindst Kernens café, Spiseriet. Det er blevet lettere at få et godt fællesskab blandt Kirkebjergs beboere med Kernens mange tilbud som fx fællesspisning i caféen, behagelige kontorpladser, teater, foredrag, live-musik, filmvisninger, yoga, kreative workshops, spilaftener, kunst, brætspil og motionsområde på taget med udsigt over området.

Alle er velkomne

Kernen er åbnet med et ønske om at skabe et både fysisk og digitalt hus, som kan bringe os tættere sammen. Alle er velkomne i Kernen – både unge, ældre, store og små i Kirkebjerg, og alle andre som har lyst til at være med.

Hver etage i Kernen har sine egne tilbud. I Kernen finder du:

Spiseriet: Kernens café, Spiseriet, ligger i stueetagen. Her er der fællesspisning hver onsdag og sidste fredag i hver måned. Du kan også altid spise morgenmad, frokost og aftensmad i Spiseriet – eller bare nyde en kop kaffe, øl eller et glas vin.

Kulturen: Teater- og mulitisalen i Kernen ligger også i stueetagen. Her vil der løbende være spændende arrangementer for børn og voksne, blandt andet teater, foredrag, livemusik og filmvisninger. Derudover vil salen også blive brugt til yoga, kreative workshops, spilaftener, legestue, dans, markeder og meget mere.

Galleriet: Når du bevæger dig op på Kernens første sal, er det første rum, du træder ind i Galleriet. Der vil være en masse spændende kunst for alle i Galleriet, og kunsten skiftes ud med jævne mellemrum. Her vil både blive udstillet værker af kommende og mere etablerede kunstnere samt kunstværker produceret af børn og voksne i Kernen.

Dagligstuen: På første sal kan du også slappe af i Dagligstuens bløde møbler. Her kan du møde dine naboer, venner og familie eller måske en hækle- og strikkegruppe. Der er en afslappet atmosfære i Dagligstuen med mulighed for at spille brætspil, gå på opdagelse i en de mange bøger på hylderne eller bare nyde en kop kaffe.

Kontoret: Hvis du skal fordybe dig i arbejdet eller studierne, kan du finde den nødvendige ro på Kontoret, som også ligger på første sal i Kernen. Her er stillet behagelige stole og arbejdsborde til rådighed samt et mødelokale og telefonboks. Du kan enten booke et mødelokale eller snuppe en ledig flexplads.

Orangeriet: På Kernens tag ligger Orangeriet, som er et drivhus og beboerlokale. Her skaber skønne planter duft og velvære, mens du nyder udsigten over området.

Haverne: På taget af Kernen finder du også Haverne, hvor du kan nyde de mange planter og blomster. Det er en oplagt mulighed for at lære børnene om de forskellige urter, blomster- og plantearter.

Pulsen: Hvis du vil have pulsen op og udfordre dig selv, bør du besøge motionsområdet, Pulsen, på toppen af Kernen. Her er der både trampoliner, træningsstativer med armgang og pull-ups og en padel-bane. Du kan også deltage i gymnastik, funktionel træning eller leg og hygge på tagets gynger og bløde underlag.

Du kan downloade appen AFK Fællesskab, hvor du kan tilmelde dig aktiviteter og arrangementer i Kernen og nemt komme i snak med dine naboer.

Forskellige boligudbydere

Kirkebjerg er et boligområde, som består af en række forskellige boligområder, hvor forskellige boligudbydere står for salg og udlejning af boligerne. Det kan du læse mere om her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og følg med på vores Facebook-side, hvor vi deler nyheder og historier fra Kirkebjerg.