Køb ind til hverdag og fest i Kirkebjerg

Det hyggelige lokalmiljø ligger lige uden for dit dørtrin i Kirkebjerg. Du behøver ikke at gå langt, før du mærker den gode stemning, der gør indkøbs- og shoppingturen til en leg hver eneste gang. Find lidt lækkerier i nogle af specialforretningerne på det lokale torv, køb dine dagligvarer nemt og bekvemt i bydelscentret, og shop alt andet i Glostrup Shoppingcenter.
Det er hyggeligt at handle ind, når du bor i Kirkebjerg.

Mærk lokalmiljøet på torvet

Hils på dine naboer og de lokale forretningsdrivende på Kirkebjerg Torv. Her går snakken om stort og småt i lokalsamfundet, og du bliver altid mødt med et stort smil. Du kan straks mærke den gode, lokale stemning i en af de mange specialforretninger, hvor du bl.a. kan købe morgenbrød hos bageren, bøffer hos slagteren eller friske blomster fra blomsterhandleren. Derudover finder du pizzeria, kiosk, frisører, café, renseri og meget mere. Du kan fx glæde dig til at besøge oste- eller fiskebilen, der kommer på torvet et par gange om måneden.

Kirkebjerg Torv har en Facebook-side, hvor du kan følge med i livet på det hyggelige torv. Læs mere her.

Køb ind til hverdagen i bydelscentret

I Kirkebjerg Bydelscenter kan du klare alle indkøb til hverdagen i stor eller lille skala. Du kan hurtigt gå derhen og købe en liter mælk, eller du kan udnytte en af de mange parkeringspladser og fylde bilen op med varer til hele ugen. Her ligger både SuperBrugsen og Netto, så du altid kan finde ingredienserne til en sund morgenmad, let frokost eller en god middag med alt tilbehøret.

Weekenden kan bruges i Jem & Fix og Flügger, eller du kan brænde lidt energi af i Fitness World. Derudover er Brøndbyvester Apotek beliggende i Kirkebjerg Bydelscenter.

Køb ind til alt andet i shoppingcentret

600 meter fra Kirkebjerg ligger Glostrup Shoppingcenter, hvor du kan shoppe løs i 50 butikker med et stort udvalg indenfor bl.a. tøj, sko, accessories, personlig pleje, sport, legetøj og bolig. Der er flere hyggelige caféer, hvor du kan tage en pause med en kop kaffe eller en hurtig snack.

I Glostrup Shoppingcenter finder du også en Føtex på næsten 3.500 m2. Her kan du købe dagligvarer og besøge butikkens bager eller slagter. De har åben alle ugens dage fra kl. 7.00 til kl. 21.00. På taget og i kælderen finder du 800 gratis parkeringspladser, så du er sikker på at kunne få alle dine varer med hjem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og følg med på vores Facebook-side, hvor vi deler nyheder og historier fra Kirkebjerg.