Åndehuller hvor du kan nyde sommeren på Vestegnen

Der er mange fantastiske steder at tage ud i det gode vejr på Vestegnen. Vi har samlet en oversigt over nogle af de bedste åndehuller, hvor du kan nyde sommeren i området omkring Kirkebjerg: 

Valhal Badeanstalt

Badeanstalten Valhal ved Vallensbæk Havn er åbent året rundt, og i sommervarmen er det en oplagt mulighed for at få en dukkert og blive kølet ned. Der er åbent for alle, og badeanstalten består af et udendørsanlæg med bassin, kold bruser, toilet og indendørsfaciliteter som omklædningsrum og sauna.

Læs mere om Badeanstalten Valhal her

Herstedhøje

Herstedhøje er den højeste bakke i Vestskoven og et populært sted at nyde sommeren. Fra toppen af bakken er der en fantastisk udsigt til hele Vestegnen, og man kan også i klart vejr se Stevns Klint, Roskilde Domkirke og de højeste bygninger i Indre København.

Badesøen

Friluftsbadet Badesøen i Albertslund er et af Nordeuropas bedste friluftsbade med et stort pool-område. Her er mange tilbud som hoppepude, trampoliner, gynger, klatrestativ, rutsjebaner, fitnessudstyr og sauna. Badesøen, som ligger omkranset af træer og hegn, er børnevenlig og har høj sikkerhed. Hver sommer afholdes Badesøen Festival med koncerter, madboder og meget mere.

Læs mere om Badesøen her

Strandparken

Strandparken ved Køge Bugt er et af de mest populære steder på Vestegnen at nyde sommeren, og det er nemt at forstå. Det syv kilometer lange strandområde med klitter, søer og enge inviterer både til solbadning, en dukkert i Køge Bugt eller en tur på paddle board eller surfboard.

Læs mere om Strandparken her

Bo i kirkebjerg åndehuller

Brøndbyskoven

Der er mange muligheder for gode naturoplevelser i Brøndbyskoven. Udforsk det spændende dyre- og planteliv, lad børnene lege på naturlegepladsen, benyt de opstillede træningsfaciliteter eller tag en løbe-, gå- eller cykeltur på de mange ruter og stier. Du kan også nyde en frokost og øl fra det lokale bryggeri, Skands, på Restaurant Engtoftegård lige ved den ene indgang.

Vestskoven

Vestskoven har et kæmpe areal, som strækker sig over kommunerne Albertslund, Høje Taastrup, Glostrup og Ballerup. Om sommeren er der utroligt smukt i Vestskoven, som bl.a. byder på bålpladser, fiskesøer, fodboldbaner, vikingelandsby, Kroppedal Museum, smukke planter og et rigt dyreliv.

Læs mere om Vestskovens mange muligheder her

Hedelund Naturpark

Ved Hedehusene finder du Hedeland Naturpark, som har et rigt plante- og dyreliv med mere end 350 arter vilde blomster, vandinsekter, padder og fiskearter, stand- og trækfugle og flere truede sommerfuglearter. Derudover byder det store naturområde også på et amfiteater, legepladser, powerfitnessbane, skibakke, minijernbane, vinterrasser samt gang- og cykelstier.

Læs mere om Hedeland Naturpark her

Kirkebjerg åndehuller sø

Ishøj Byhave

Ishøj Byhave er en dejlig, grøn oase centralt placeret i Ishøj mellem bycentret, biblioteket, svømmehallen og Ishøj Rådhus. Her kan du finde ro til at læse en bog under aksekronerne eller holde picnic i græsset. Om sommeren afholdes der koncerter i byhaven inden for forskellige genrer som klassisk, folkemusik og jazz.

Karlstrup Kalkgrav

Karlstrup Kalkgrav er ikke placeret på selve Vestegnen, men er et populært tilflugtssted for beboere på Vestegnen i sommerhalvåret. Ca. 10 km nord for Køge finder du den smukke kalkgrav, hvor der indtil 1975 blev brudt kalk. Her er der god mulighed for at sole sig, gå på opdagelse i naturen og besøge den nærliggende skov, Karlstrup Skov.

Læs mere om Karlstrup Kalkgrav her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og følg med på vores Facebook-side, hvor vi deler nyheder og historier fra Kirkebjerg.